|
|
|
|
|
|
|
|
Lån  


 
Gode råd om fugning
Der er en række gode råd når du skal fuge.

Tør og frostfri overflade
Før du begynder at fugningen så skal du sikre dig, at overfladerne er tørre
og frostfri, ellers kan det være spildt arbejde. Udendørs arbejde i regn og frost er ikke en god ide.

Ikke for kold fugemasse
Har fugemassen ligget et koldt sted, så kan du varme den lidt op på radiatoren, så er den nemmere at arbejde med

Stop fugesprækker ud
Køb mineraluldsstrimler på ruller, der er specielt beregnet til stopning af fugesprækker, ellers kan det komme til at tage lang tid, og du kommer til at bruge en masse fugemasse. Hvis du rester af mineraluld liggende, så kan du også skære dem ud i strimler.

Vælg en bagstopningsstrimmel med en diameter, der er ca. tyve procent større end selve fugebredden. Så er du sikker på, at strimlen sidder godt i spænd og ikke forsvinder i sprækken.

Som tommelfingerregel skal du skubbe bagstopningsstrimlen ind til en dybde svarende til mellem en halv og en hel fugebredde. Check målet med en tommestok.

Brug godt værktøj
For at få et godt resultat bør du vælge en fugepistol, hvor du kan aflaste trykket på håndtaget med et enkelt klik.

Brug afdækningstape
Brug altid afdækningstape på begge sider af fugen. Det er nemlig næsten umuligt at fjerne fugemasse fra karme og vægge.

Fjern afdækningstapen hurtigt
Fjern afdækningstapen umiddelbart efter at fugearbejdet er færdigt. I direkte sol kan tapen brænde hurtigt fast til underlaget.

Glat overfladen med fingeren
Brug fingeren til at glatte fugen ud med.Dyb gerne fingeren i opvaskevand, så bliver det nemmere. Det giver fugen en pæn og jævn overflade.

Vær opmærksom på giftige stoffer
Hvis fugemassen indeholder giftige opløsningsmidler,så bør du tage en handske på.

Rettelser
Når fugen er glattet ud, og du har fjernet afdækningstapen, så skal du undgå at pille yderligere ved fugen. Lad istedet fugemassen gennemhærde, og skær eventuelt overskydendefugemasse af med et barberblad eller med en hobbykniv.









Kategorier på sider:

Fugemasse Værktøj Fugning af vinduer Udskiftning af silikone fuger Fugepistol Fugning Gode råd om fugning Byggemarked Hvad er fugning1111
 
 
 Du er her: Fugning - Byggeri Fugning - - Hvad er Fugning en et   









Der tages intet ansvar for oplysningerne på denne side. Siden kan kun betragtes som vejledende.